No-mans-Land

Der ligger et stykke land mellem Slovenien og Østrig. Et stykke land hvor alle og ingen hersker. De kalder det No-Mans-Land. Her ledes flygtninge til på deres vej gennem Europa. Og her bliver de sluppet af de slovenske myndigheder. I No-Mans-Land er der ingen vand eller mad. Der er ingen information. Der er ingen beskyttelse mod kulde eller regn. Her står flygtningene i tusindvis, nogle gange i timer, andre i halve døgn. Alle træer har mistet deres grene i et forsøg på at holde kulden væk. Små bål ryger på skråningen og de, der har været heldige at få mad med, varmer dåsefisk på de svage gløder. Her er syrere, afghanere, iranere, palæstinensere, irakere, kurdere og en enkelt fra Eritrea. Spændingen stiger proportionalt med ventetiden og ud af det blå starter slagsmål på slagsmål. Der bliver råbt og diskuteret. Og midt i det hele ammer mødre deres børn og fædre beskytter deres familier. På den anden side af hegnet venter endnu en kø, den er på den østrigske side. Her står nødhjælpsarbejdere klar med lægehjælp og mad.